Kunstterapi

Lokation

Hvad er kunstterapi

Kunstterapi tilbydes både individuelt og på små hold. Her tages der altid udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.

I den individuelle kunstterapi, vil den første gang indeholde nogle bestemte øvelser, du skal lave. Herefter tilpasses forløbet individuelt efter dine ressourcer og behov. De billedkunst mæssige øvelser kan udføres gennem tegning med kul, blyant, grafit og pastelkridt.

Du behøver ikke at kunne tegne eller male for at komme i kunstterapi. Alt foregår i dit tempo og med de forudsætninger, du kommer med. 

De kunstneriske aktiviteter vælges ud fra, hvad der bedst kan støtte din udviklings- og helbredelsesproces. Det er processen, der er i fokus, ikke det færdige resultat. 

I terapien stræbes der mod at opnå en større indre balance og undervejs gives mulighed for selv at erkende eventuelle ubalancer

I billedkunst-terapien arbejdes der primært med kunstformer som maling, tegning og modellering som terapeutiske redskaber til at fremme selvudtryk, følelsesmæssig bearbejdning og personlig udvikling. 

Billedkunst-terapien arbejder med det hele menneske – Terapien ser på individet som en helhed, der omfatter krop, sind og ånd, og søger at skabe balance mellem disse aspekter.

Den kreative proces giver mulighed for at udtrykke og bearbejde følelser, tanker og oplevelser, som kan være svære at sætte ord på og gennem kunstterapeutiske øvelser stimuleres den enkeltes selvhelbredende kræfter.

Henvendelser eller spørgsmål

Telefon

Mail

Scroll to Top